Byens Bilpleje fortsætter opkøbsrækken i Sverige

By december 6, 2021Uncategorized @da

 Som et led i den fortsatte ekspansion i Sverige, har Byens Bilpleje datterselskabet, Concept Carcare SE AB, netop overtaget Nacka Bilvårdshus i Stockholm.

Med udgangspunkt i Stockholm, er Byens Bilpleje.com godt i gang med at etablere sig i det svenske marked for kosmetisk bilpleje, lakering og smart repair. Det seneste opkøb af Nacka Bilvårdshus betyder, at datterselskabet Concept Carcare nu har syv afdelinger i Stockholm.

– Vi overtager Nacka Bilvårdshus, som er en veldreven virksomhed med en stor kundegruppe i hjertet af Stockholm, og samtidig er vi meget glade for, at den tidligere ejer Christoffer Annerbrant og hans to dygtige medarbejdere forsætter sammen med vores team, siger Kalle Nordén, der er Head of Development hos Concept Carcare SE AB.

Nacka Bilvårdshus er et erfaren Ditec bilplejecenter med en 1000 m2 stor produktionsfacilitet. Med opkøbet dækker Concept Carcare geografisk endnu bedre i hele Stockholm og har dermed en solid platform for at vækste til btb-området i form af de store bilforhandlere, leasingselskaber og flådeejere.

Store ambitioner i Sverige

Markedet i Sverige har taget godt imod one-stop-shop konceptet og muligheden for at have en professionel samarbejdspartner, der kan tilbyde en digital proces og et klart fokus på kvalitet, effektivitet, fleksibilitet samt fokus på miljøet.

– Vi udvider vores forretning i Sverige i takt med, at der opstår gode muligheder i de store byer. Derfor er det klart, at de næste skridt for vores dattervirksomhed Concept Carcare SE AB, er at se på nye opkøb både i og uden for Stockholms området, siger Group CEO for Byens Bilpleje.com, Dennis Odgaard og fortsætter:

– Byens bilpleje.com har efterhånden testet vores danske koncept godt af i Sverige, og jeg er overbevist om, at vi får en lige så stor vækstrejse i Sverige, som vi har haft i Danmark. Men vi vil ikke forcere ekspansionen. Vi vil have de rigtige partnere med de bedste beliggenheder ombord. Det kan man ikke gøre på et halvt år, men der er ingen tvivl om, at målet er en lige så klar førerposition, som Byens Bilpleje har opnået i Danmark.

 

Fakta om Concept Carcare SE AB

Firmaet er et 100% ejet datterselskab til Byens Bilpleje.com.

  • 7 afdelinger i Stockholm
  • 30 dygtige bilplejespecialister
  • Håndterer ca. 25.000 biler årligt i Stockholm og omegn
  • Mikael Kazjdan er Distriktschef
  • Kalle Nordén er Head of Development

 

For flere informationer kontakt Group CEO for Byens Bilpleje.com, Dennis Odgaard på tlf.: 20123174